Alle kender begrebet de skrå brædder. Et udtryk, der alene benyttes herhjemme, og som skyldes noget så skandaløst som fejl i forbindelse med byggeriet af Det Kongelige Teater i 1748. Det var den daværende hofbygmester Nicolai Eigtved, der skulle spare på udgifterne til byggeriet, og han valgte derfor at benytte brædder af andensortering til selve scenen. Men disse brædder var alle skæve og skrå, som andensortering har en tendens til at være. Det gav en decideret farlig scene, der derfor fik navnet de skrå brædder. Udtrykket har hængt ved siden.
Det er et udtryk, der virkelig lyder af noget. En bærende rolle. Men i teaterverdenen betyder det, at det eneste, du skal, er at komme og levere et brev eller en besked. Et af de mange sjove udtryk, som teaterverdenen har at byde på, men som udenforstående sjældent kender.
Teateret har desuden også dyrskuer. De har intet til fælles med d
em, der afholdes rundt om i landet med jævne mellemrum med landsbrugsdyr som hovedattraktioner. I teaterets verden betyder det, at en skuespiller skal på en audition, før han eller hun måske får rollen.
Over tid er der mulighed for at blive en erfaren scenerotte med al den erfaring, der dertil hører. Forhåbentlig beholdes jordforbindelsen, så der ikke klages over de yngre og mere uerfarne skuespillere, der har lang vej endnu.
Men det gælder om at slippe det hele, inden man bliver til et ringvrag. Her er der paralleller til bokseverdenen, for også når det kommer til teater er der her tale om en afdanket person, hvis bedste tid bestemt ligger bag vedkommende.
Der er kun tilbage at sige, at teater er og bliver en stor legeplads for underholdning. Et sted, der fortsat vil udvikle sig over tid og give endnu flere store oplevelser.
categories & tags
In De skrå brædder