Danmarks nationalscene, Det Kongelige Teater, har siden 1748 været placeret ved Kongens Nytorv i det indre København. Oprindeligt var det kongens teater, men sidenhen blev det også folkets teater. Det Kongelige Teater har løbende været genstand for offentlig debat om kulturstøtte, og der diskuteres også, hvorvidt repertoiret er for elitært, og hvor folkeligt Det Kongelige Teater egentlig skal være.
I mange år var alle fire kunstarter: skuespil, opera, ballet og orkester samlet i ét hus. Gamle Scene ligger som sagt ved Kongens Nytorv, og det gør Nye Scene (i folkemunde kaldet Stærekassen) også. Den nye opera på Holmen, som er en gave fra erhvervsmanden Mærsk Mc-Kinney Møller, blev indviet af dronning Margrethe i 2005. Det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen blev indviet i 2008, og du har måske i årenes løb været inde at se teaterforestillinger eller operaer i disse nye kulturhuse.
Drømmer du selv om at blive skuespiller og stå på scenen på Det Kongelige Teater og spille Hamlet eller andre klassiske eller moderne roller, så kan du begynde at øve dig nu. Hjemme på stuegulvet kan du indrette din egen scene med et pænt grå tæppe, hvor du kan øve dig på forskellige monologer. Du kan ansøge om at blive optaget på en af landets skuespilskoler, og dermed får du en professionel uddannelse som skuespiller.
Der har været skiftende chefer for Det Kongelige Teater henover årene. Det er ikke dem alle sammen, der har været lige populære, og mange drog et lettelsens suk, da Morten Hesseldahl forlod chefjobbet på teatret for at blive direktør hos Gyldendal. Kaspar Holten blev udnævnt som chef for Det Kongelige Teater i 2018. Han har tidligere været operachef på operaen på Holmen. Det kræver sin mand/kvinde at være chef for nationalscenen, for det er øretævernes holdeplads. Mange har en mening om, hvordan Det Kongelige Teater skal drives, men de færreste har evnerne og viljen til det.
På Det Kongelige Teater finder man store talenter og stjerner inden for de forskellige kunstarter, men indimellem udspiller der sig også skandaler. Således endte balletchef Nikolaj Hübbe i mediernes søgelys, da han i 2012 blev beskyldt for kokainmisbrug. Det kom desuden frem, at der finder massiv mobning sted i den kongelige ballet. Det kræver både talent og viljestyrke at blive en dygtig kunstner, og dertil kræver det en god stamina at håndtere de mange udfordringer i et kunstnerisk miljø, hvor bølgerne ofte går højt, når kunstneriske temperamenter støder sammen. Men lad det nu ikke ødelægge dine drømme om at blive skuespiller, operasanger eller balletdanser. Følg drømmene, og så vil tiden vise, hvor de bringer dig hen i livet.
categories & tags
In De mange genrer