Fra the globe til det kongelige

Teatrene har tidligere været omgærdet af et større show. Det var dengang pøblen var det primære publikum, og hvor stykkerne var indhyllet i kasteskyts og barske tilråb. Det var næsten, som om det var en stor blanding af koncert og skuespil og ballade i ét.

Ideen med at sidde stille og andægtigt høre på, hvad skuespilerne optræder med, er først kommet til senere, men der er nok mange, som foretrækker det frem for at skulle stå og råbe og skrige og danse.

Det oprindelige teater i Stratford Upon Avon var et sådan rabalder, og i dag er det de samme skuespil, som bliver opført på de kongelige teatre over hele verden, hvor de trækker fulde huse over 500 år efter, de først blev fremført.

Andre steder i verden har teatret ikke på samme måde været oplagt til spektakler og ballade. Her har man mere lyttet til forfatterens budskab og nydt skuespillet, og det er måske kun os her i vesten, som ikke kunne opføre os ordentligt, når vi skulle i teatret.

Det har dog heldigvis ændret sig til det bedre for de fleste af os.